Danish Open bød på tre præstationer
under VM-kravtiderne.
Af: Klaus Bach Christensen,
kommunikationskonsulent
Som afslutning på Danish Open
opsummerer vi, hvilke svømmere der har kvalificeret sig til
verdensmesterskaberne i svømning.
Forud for Danish Open havde Julie
Kepp Jensen (A6/NTC), Thea Blomsterberg (Swim Team Odense) og Helena Rosendahl
Bach (Aalborg Svømmeklub) svømmet under en eller flere kravtider til VM.
Under Danish Open på Bellahøj
Svømmestadion fulgte Emilie Beckmann (GTI Swim/NTC) trop, da hun svømmede under
VM-kravet på 50m butterfly. Derudover præsterede Helena Rosendahl Bach og Thea
Blomsterberg endnu en gang at svømme under VM-kravene på henholdsvis 200m
butterfly og 200m brystsvømning.
VM-kvalifikationen er stadig i fuld
gang, og Danmarks bedste svømmere har fortsat mulighed for at kvalificere sig
til VM på langbane. Det har de i forbindelse med Swim Open Stockholm, der
afholdes 13.-16. april.
Umiddelbart efter afslutningen på
konkurrencerne i den svenske hovedstad udtager SvømDanmarks sportschef Lars
Robl svømmelandsholdet inkl. trænere og stab til verdensmesterskaberne.
No comments:
Post a Comment