Generalforsamlingen har valgt to nye bestyrelsesmedlemmer.
Af: Maja Lorentzen,
kommunikationskonsulent
SvømDanmark har lørdag afholdt
generalforsamling i Idrættens Hus i Brøndby. Generalforsamlingen havde
rekordmange deltagere – flere end 80 repræsentanter fra 38 svømmeklubber deltog
sammen med en gruppe af gæster og en del af unionens personale.
Der var to vakante pladser i
bestyrelsen – den ene tilhørte Allan Nyhus, der ved årsskiftet tiltrådte som
direktør, og den anden tilhørte nu tidligere næstformand Puk Kirkeskov
Hvistendal. SvømDanmark vil gerne takke dem begge for deres mangeårige
frivillige engagement i bestyrelsen.
De to pladser er nu blevet fyldt af
Dorte Hietala fra Helsingør Svømmeklub og Stine Lyngby fra Køge Svømmeklub.
Derudover blev Lars Warm, Morten Lindholm og Morten Andersen genvalgt til
bestyrelsen.
SvømDanmarks bestyrelse ser således
ud:
Pia Johansen, formand – 1 år
Lars Warm, økonomiansvarlig – 2 år
Morten Lindholm – 2 år
Morten Andersen – 2 år
Stine Lyngby – 2 år
Niels Christian Andersen – 1 år
Pia Husted Rasmussen – 1 år
Dorte Hietala – 1 år
No comments:
Post a Comment