Vær sikker på at få en plads på
uddannelserne ved at tilmelde jer allerede nu.
Vi er nu klar med en oversigt over de
uddannelsestilbud, der udbydes til instruktører og trænere i foråret 2023. Hvis
I vil være sikre på at få plads på en af forårets uddannelser, kan I med fordel
tilmelde jeres trænere allerede nu.
Hjælpeinstruktør uddannelse
Hjælpeinstruktøruddannelsen er
målrettet hjælpeinstruktører mellem 12-16 år, som får en grundlæggende
introduktion til grundfærdigheder, aktiviteter og svømmestilarter i en blanding
af praktiske øvelser i vand og på land, samt teori ved tavlen.
Hjælpeinstruktøren vil lære om rollen
som hjælpeinstruktør samt få viden om kommunikation, kropssprog og vigtigheden
af at skabe glæde ved svømning og vandaktiviteter.
Vi afvikler
hjælpeinstruktøruddannelse i februar i Kalundborg, som er åben for tilmeldelse
for alle klubber.
Tilmeld dine hjælpeinstruktører her https://www.svoem.org/Kurser/Kursus-tilmeld/?id=4124
Svømningens Grunduddannelse
Svømningens Grunduddannelse er
målrettet instruktører, der underviser børn og voksne i svømning og
vandaktiviteter. Uddannelsen er med til at skabe fundamentet til at blive en
dygtig instruktør som er i stand til at undervise i alle fire stilarter,
ligesom instruktøren får redskaber, viden og sparring, der skaber et trygt
læringsmiljø og som er motiverende og lærerig for at kunne udvikle den enkelte
svømmer.
Vi afvikler Svømningens
Grunduddannelse i Kalundborg i februar - der er åben for tilmeldelse fra alle
klubber. Svømningens Grunduddannelse starter den 4. -5. februar.
Tilmeld dine instruktører her https://www.svoem.org/Kurser/Kursus-tilmeld/?id=3669
Årgangstræneruddannelsen
Årgangstræneruddannelsen er den store
værktøjskasse for årgangstrænere, som både giver træneren indsigt i den
teoretiske viden, som ligger bag svømmetrænerfaget, samt udvikler de
kompetencer, trænerne skal bruge for at udvikle den enkelte svømmer og skabe en
stærk talentudvikling i klubben.
I de tre weekender arbejdes med
henholdsvis
Teknik og udvikling
Træningsplanlægning og
træningsfysiologi
Sportspsykologi, trivsel og mental
præstation.
Med en færdiggjort uddannelse følger
en svømmetrænerlicens.
Årgangstræneruddannelsen starter op i
starten af 2023 i Tommerup, og der er åbent for tilmeldinger. For at kunne
deltage på Årgangstræneruddannelsen, skal man have gennemført enten
Børnetræneruddannelsen eller Svømningens Grunduddannelse.
Årgangstræneruddannelsen starter den 7. – 8. januar.
Tilmeld dine trænere her https://www.svoem.org/Kurser/Kursus-tilmeld/?id=4073
No comments:
Post a Comment