Monday, July 1, 2024

SvømDanmark Klubber landet over bruger sommeren på at give børn vand-vittige ferieminder


 

56 danske svømmeklubber er klar til at holde REMA 1000 AquaCamp denne sommer for mere end 5400 børn.

Netop nu er materialer og tasker med t-shirts, badehætter, svømmebriller, aktivitetsbøger, snacks og meget andet på vej ud til 56 danske svømmeklubber. Fra uge 27 til og med uge 32 inviterer 56 svømmeklubber landet over nemlig indenfor til REMA 1000 AquaCamp.

Se her, hvor i landet de 120 forskellige REMA 1000 AquaCamps finder sted.

Mere end 5400 børn får denne sommer muligheden for at blive aktiveret i deres sommerferie med spændende aktiviteter på land og i vand og muligheden for at få nye færdigheder og venskaber med hjem.

Børnene kan glæde sig til en forrygende oplevelse med svømning, livredning, mærkesvømning, skattejagt og mange andre sjove aktiviteter – planlagt af svømmeklubberne selv, og med klubbernes egne instruktører.

"Det er fantastisk at følge udviklingen af REMA 1000 AquaCamp, som vokser sig større og større for hvert år. Det betyder, at endnu flere vandglade børn har mulighed for at komme på camp i løbet af deres sommerferie,”

Nadia Skousen Holm, udviklingskonsulent i SvømDanmark

Hun fortsætter:

"Der skal lyde en stor tak til de arrangerende klubber og sponsorer og samarbejdspartnere for at gøre det muligt at afholde REMA 1000 AquaCamp så mange steder rundt om i landet.”

Også for børn, der ikke kan svømme

REMA 1000 AquaCamp er hovedsageligt målrettet børn i alderen 7-12 år. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger, ligesom det heller ikke kræver medlemskab af en svømmeklub at få lov til at deltage. Der er også plads til, at børn, som endnu ikke har lært at svømme, kan være med.

En camp varer typisk tre til fem dage. Nogle af klubberne afholder flere camps i løbet af sommeren og aktiverer dermed endnu flere glade børn. Alt i alt bliver det til 120 camps i løbet af sommeren fordelt på de 56 klubber.

"Vores medlemsklubber gør et stort stykke arbejde med at planlægge et spændende program for ugen, hvor der både er fokus på at dyrke fællesskabet blandt børnene, undervisning i basale svømmefærdigheder samt sikkerhed i og omkring vand. Det er vigtige færdigheder, når børnene efterfølgende færdes i landets svømmehaller, på stranden eller ved poolen på ferien,” siger Nadia Skousen Holm.

Samarbejdspartnere og sponsorer hjælper til

Det er af afgørende betydning, at en række sponsorer vil hjælpe til og støtte op om REMA 1000 AquaCamp – fx gennem børnenes meget populære goodie-bags og i form af økonomisk støtte. Derudover får børnene frisk frugt og saftevand hver dag sponsoreret af REMA 1000.

I år er det lykkedes at få etableret et samarbejde med følgende virksomheder:

REMA 1000: Navnesponsor, hovedsponsorat, drikkedunk, myslibarer, frugt og saftevand samt t-shirts til børn og trænere.

NordeaFonden: Tasker

Trygfonden: Aktivitetshæfte

Arena Danmark: Badehætter og svømmebriller

Derudover hjælper DSV med at transportere alle goodie-bags og materialer til svømmeklubber over hele landet.

Bag om REMA 1000 AquaCamp

SvømDanmark har i tæt samarbejde med vores medlemsklubber i mere end 20 år tilbudt REMA 1000 AquaCamp lokalt, og det har været en succes siden start. SvømDanmark har udviklet konceptet hen over årene, og vores medlemsklubber kan planlægge og idéudvikle på konceptet, når de afholder REMA 1000 AquaCamp i deres egen klub.

En REMA 1000 AquaCamp afholdes typisk i sommerferien, men flere svømmeklubber er inden for de sidste år også begyndt at afholde i de mindre ferier.

Stadig enkelte ledige pladser tilbage

For dem, der kunne være interesseret i at tilmelde børn til sommerens REMA 1000 AquaCamp, er der stadig ledige pladser hos nogle af klubberne - dog primært til de camps, der afholdes midt i eller sidst på sommeren.

På REMA 1000 AquaCamp hjemmesiden kan du se, hvor der er ledige pladser tilbage: www.aquacamp.dk

Find flere nyheder her https://www.svoem.org/

No comments: