Det handler om at ruste sig frem mod
sæsonens helt store mål, når juniorlandsholdet tager hul på langbanesæsonen i
Luxembourg.
Af: Simon Nyhus, praktikant
I weekenden er 14 svømmere til Euro
Meet i Luxembourg, hvor de i tre dage skal konkurrere mod Europas dygtigste
svømmere. Årets Euro Meet finder sted den 26.- 28. januar, og fra Danmark
deltager ti juniorsvømmere og fire svømmere fra Det Nationale Træningscenter
(NTC).
De deltagende juniorsvømmerne har
kvalificeret sig til Euro Meet i forbindelse med DM Junior og NM Junior, der
blev afholdt i slutningen af 2023. Torsdag rejser de afsted sammen med tre
klubtrænere, SvømDanmark nye landsholdchef Thomas Stub og sportsfysiolog Lars
Johansen fra Team Danmark.
”Vores overordnede læringsfokus er at
blive klogere på restitution. Hvordan vi tager vare på os selv, når vi er til
stævner, og hvordan vi sikrer optimal restitution. Det gør vi blandt andet med
hjælp fra Team Danmarks sportsfysiolog Lars Johansen,” forklarer Thomas Stub.
Den danske delegation har stort fokus
på svømmernes fysiologiske og individuelle udvikling, og der vil under stævnet
blive arbejdet med Team Danmarks restitutionskoncept, som blandt andet omfatter
aktiv restitution og afsvømningsprotokoller. Restitutionskonceptet er et
værktøj, svømmerne kan bruge til at forbedre deres præstationer.
”Målsætningen for juniorlandsholdets
deltagelse er at konkurrere mod andre svømmere, der er over vores niveau. Det
er for at give svømmerne en fornemmelse af, at der er et niveau, som er højere
end det, de selv er på - og give juniorerne international stævneerfaring,”
siger Thomas Stub
Deltagende svømmere og trænerstab ved
Euro Meet 2024
Juniorsvømmere
Anne Thastrup-Hansen, Haderslev
Svømmeklub
Emma Brogaard Krogh, Thisted
Svømmeklub
Frida Caroline Knudsen, GTI - Greve
Ida Skov Kragh, A6 Slangerup
Svømmeklub
Ida Sohn, Rønne Svømme Klub
Karoline Kjelstrup, Aalborg
Svømmeklub
Martine Damborg, KVIK Kastrup
Rikke Friis Kanstrup, Aarhus Swim -
HEI
Sebastian Aunt, Næstved Svømmeklub
Sebastian Eliasen, Aalborg Svømmeklub
NTC-svømmere
Victoria Bierre, Helsingør Svømmeklub
Kasper Bonnichsen, Svømmeklubben
Triton Ballerup
Naya Modin Thomsen, Køge Svømmeklub
Tobias Dan, Sigma Swim Allerød
Trænere
Thomas Stub, landsholdchef
Dado Fenrir Jasminuson, klubtræner
Thisted Svømmeklub
Lasse Schrøder Jakobsen, klubtræner
Aalborg Svømmeklub
Thomas Lund, klubtræner Kvik Kastrup
Lars Johansen, sportsfysiolog / Team
Danmark
Information om Euro Meet
Dette års Euro Meet bliver historiens
fireogtyvende, og dygtige svømmere fra hele Europa deltager. Euro Meet er
godkendt til OL-kvalifikation. Det betyder, at svømmere såsom Sarah Sjöström
har mulighed for at kvalificere sig til OL, der afholdes til sommer i Paris.
Du kan finde startliste, programmer,
resultater og mange andre spændende oplysninger her.
Startliste http://app.euromeet.lu/docs/Euro_Meet_Draft_Entrylist.pdf
Livestreaming https://play.rtl.lu/live/nmediaenc1-4?fbclid=IwAR1BCMcHqCD0ylzhbLYAFq1x0VWRVf9XXpmW742V09j_NkAvJ5i8qfD6arQ
No comments:
Post a Comment